Foto af Merete A Baird: Klaus Nedergaard, DR2
Merete A Baird: Mindesalat
Opskrifter og observationer fra et liv på farten
***
Essensen af bøger er at videregive erfaringer fra menneske til menneske. Første bog fra Forlaget Torsdag er derfor en mindesalat med ingredienser bestående af en verdensdames unikke erindringer, med opskrifter, illustrationer og private billeder.
Merete A Baird (f. 1938) har taget seerne med storm i tv-programmet Verdensdamerne, hvor hun træder skarpt og modigt frem og viser, at livet er til for at leves, og at verden altid byder på nye oplevelser for den, der åbner sig for dem.
Før tv-succesen har Merete A Baird i årtier skrevet artikler for bl.a. Weekendavisen og Politiken om kunst, haute couture og mad. Med andre ord: om alt det, der tilfører livet noget ekstra.
At Merete er en ægte verdensdame understreges af, at hun, siden hun var purung, har både boet og rejst i hele verden, fra Libyen, Dubai og Iran anno 1960’erne til Paris og New York anno nu, og observeret nøje undervejs. Nu får du det hele på én gang, oplevet af Merete og formuleret i hendes forrygende sprog.
“Mindesalat” er hendes generøse erindringer om et usædvanligt liv, kombineret med hendes bedste madopskrifter.
Bogen er inddelt i syv livskapitler, fra 1938 til 2026,. Hver ny begyndelse indledes med en smuk illustration af kunstner Michaela Soldal.
“Mindesalat” er muligvis årets mest begavede og charmerende udgivelse, skrevet med Merete A Bairds karakteristiske nysgerrighed, vid og begejstring.
***
“Mindesalat” er rigt illustreret af kunstner Michaela Soldal og inkluderer billeder fra Merete A Bairds private album.
Bogen er designet af Art Director Stine Tidselbak Jacobsen og igangsat og redigeret af Marie Louise Wedel Bruun.
Korrektur v. Sprogpolitiet, Rie Holdum, affotografering af værker v. Malle Madsen.
***
Merete A Baird: Mindesalat. Opskrifter og observationer fra et liv på farten.
Antal sider: 456
Vejl. pris: 399 kr.
ISBN: 97887-85492-00-5
Udgivelsesdato: torsdag den 12. marts 2026
Glæd dig til et helt særligt menneskes helt særlige udgivelse!
Næste Torsdags-bog
Udkommer i sensommeren 2026


